Bare kald mig Nederlandene, du!
I Mål & Mæle, nr. 1-2008 (side 28), har Lisbeth Falster-Jakobsen skrevet en artikel om, hvorfor Nederlandene burde kaldes Holland. Foreningen Nederlandsk Nu har selvfølgelig en hel anden mening, og derfor har vi fået lov af redaktionen af Mål & Mæle, at komme med en replik. Redaktionen var dog nødt til at skære nogle dele fra vort indslag fra. Derfor har vi valgt at publicere hele artikelen her. Den forkortede version kan læses i Mål & Mæle, nr. 3-2008.
Hvad Norge kan, men hvor dansk folkelighed står i vejen
Tak til Mål og Mæle for at have belyst terminologien angående Nederlandene og nederlandsk i sine seneste udgaver. Der findes, som Lisbeth Falster Jakobsen var inde på i sidste nummer, en udbredt vane i Danmark at kalde Nederlandene for 'Holland'. Der er heller ingen tvivl om, at regionen Holland i den vestlige del af landet siden bruddet af syv nederlandske provinser med den spansk-habsburgske konge Filips II, er vigtig for landet som helhed.
Denne provins har vejet tungt på den nederlandske vægt. Ikke desto mindre går det for vidt at ignorere alle de øvrige provinser.
Tænk på provinsen Noord-Brabant med sin helt egen karakter og ikke ubetydelige centre som Eindhoven. Eller tænk på Friesland med sin stolte historie og sit eget sprog. Det er et spørgsmål om akkuratesse og respekt for historien og kendsgerninger.
I Danmarks europæiske nabolande har man aldrig været nødt til at udskifte 'Holland' med tilsvarende begreb som Niederlande, Netherlands, Pays-Bas, Nederländerna m.m. Disse lande brugte dem i forvejen.
I Norge blev sagen en gang for alle løst, siden professor i nederlandsk Kåre Langvik-Johannesen konsekvent appellerede til regeringen, myndigheder og medier for at sætte en stopper for den misvisende brug af 'Holland'. Nordmændene bruger nu altid Nederland, som man i Nederlandene selv i daglig tale gør - altså i ettal. Dette kunne man i Danmark vælge at tage som forbillede.
Derfor er det mærkværdigt at konstatere, at docent i nederlandsk ved KU, Lisbeth Falster Jakobsen, mener, at der ikke er noget odiøst i at fortsætte med at kalde landet 'Holland.'
Hun kan selvfølgeligt ikke komme uden om, at landet officielt hedder Nederlandene og sproget nederlandsk - i selve Nederlandene som i Belgien - og at altså også sprogbetegnelsen 'hollandsk' er forkert. Det er lige så fejlagtigt som at kalde nederlandsk for 'flamsk'.
Imidlertid synes det ikke at være nok til at droppe 'Holland' og 'hollandsk' konsekvent i de sammenhæng, hvor det er vigtigt. Hvorfor ikke?
Fordi, påstår skribenten, det er betænkeligt at udlændinge prøver at foreskrive danskere, hvordan de bruger deres sprog!
Denne påstand indeholder to misforståelser. For det første kan eller må ingen foreskrive nogen noget, når det handler om sprogbrugen, om man nu er 'udlænding' eller 'rigtig dansker'. Men af myndigheder og seriøse medier må man da forvente, at de bruger de officielle landenavne. Undervisningsminister Bertel Haarder gav i 2005 en klar anbefaling til sit personale i departementets afdelinger og underlagte instanser til at bruge termerne 'Nederlandene' og 'nederlandsk'. Udenrigsministeriet, videnskabsministeriet, fødevareministeriet m.fl. har fulgt eksemplet.
I danske dokumenter fra den Europæiske Union har det siden 1973 konsekvent heddet Nederlandene og nederlandsk - i øvrigt uden at vores forening har bedt om det.
Men, skriver Falster Jakobsen: "Statsapparatet henvender sig i sine skrivelser normalt ikke til den menige dansker i nogen videre grad'. Statsapparatet skulle altså ikke være til for de menige danskere, men kun for en elite i samfundet! Det må vel være konklusionen?
Den anden misforståelse er, at vanen at kalde Nederlandene for 'Holland' skulle være betinget af det danske sprog, og at vores forestilling om den direkte relation mellem den ikke-sproglige genstand og ordets indhold skulle være 'interessant'.
Men Nederlandene er som navn lige så dansk som 'Holland'. Journalist Jørgen Johansen - en dansker - udgav i 2002, altså før vores forening blev grundlagt - en kulturhistorisk guide om 'Flandern og Nederlandene', hvori han konsekvent kalder landet Nederlandene.
Men Holland er alligevel det navn, som i den danske folkemund er mest brugt. Hvordan kan det være? Vi mener at myndighederne, og ikke mindst medierne, bærer ansvaret. De svigter deres oplysningspligt, da alting skal være folkeligt.
Ja, selvfølgelig bruges 'Holland' også i Nederlandene for hele landet. Men det er altid med en vis farve. 'En ægte hollænder' er for eksempel snarere en lettere fornærmelse for en nederlænder end et kompliment. Og 'Hollandse kaas' ('hollandsk ost') sælges - tror reklamefolkene - nemmere end 'nederlandsk ost', selvom osten er fremstillet i Gelderland eller Utrecht. Og: det er nemmere at råbe 'Holland' på fodboldtribunerne end 'Nederland'. Ikke desto mindre hedder den nationale fodboldunion Koninklijke NEDERLANDSE Voetbalbond (KNVB)!
Men hvorfor skulle man i Danmark beskæftige sig med disse ting? Fordi navne er navne, som man ikke kan lave om på. Lisbeth Falster Jakobsen hedder ikke Lisbeth Lolland Jakobsen, bare fordi vi synes bedre om det. Telefonselskabet TDC hedder ikke Tele Danmark længere. Rhodesia hedder nu Zimbabwe. Sidst, men ikke mindst, medfører anvendelsen af 'Holland' en række misforståelser. Friesland ligger ikke i Nordholland, som Gyldendals encyklopedie mener.
Falster Jakobsen skriver: "Der er intet vrøvl i at bruge disse ord (Holland, hollandsk) i de rette kontekster og med den rette reference i forhold til konteksten."
Men når en guide på Rosenborg placerer Antwerpen i Holland; når medarbejdere fra Nationalmuseet kalder kartografen Mercator en hollænder; når Radioavisen i et indslag kalder sproget i Rotterdam for hollandsk og sproget i Antwerpen for flamsk; når en lektor oldengelsk på KU tegner et træ af de germanske sprog, hvori hun skelner mellem hollandsk og flamsk osv. - ja så er der ikke længere tale om tilfældigheder af 'menige' danskere.
"Hovedsagen er, at publikum viser interesse for kulturkredsen", slutter Falster Jakobsen. Det er bare ikke tilfældet, viser erfaringen. Derfor vil vi som herboende 'udlændinge' anmode om (meget) mere akkuratesse - ytringsfriheden gælder jo også os. Eller ville danskere finde sig i, at H.C. Andersen blev kaldt svensker?
(dd. 24. juni 2008, drs. Wim Verseput, formand Nederlandsk Nu)
Saturday, August 09, 2008, Albert van Harten