Bondam med 'hollandske rødder' til Bryssel
Borgmester Klaus Bondam tager til Bryssel. Han siger selv, at han er blevet ”tilbudt” jobbet som ny leder for Det Danske Kulturinstitut i Benelux-landene. Dermed forlader den radikale beskæftigelsesborgmester København.
Bondam fremhæver, at han som skuespiller kender den kulturelle verden indefra. Da Bondam var helt ny i politik, sendte Foreningen Nederlandsk Nu ham et brev med anmodning om at virke for udbredelsen af de tydelige betegnelser Nederlandene for landet og nederlandsk for sproget frem for de misvisende begrebspar Holland og hollandsk versus flamsk.
Det gjorde vi, fordi Bondam skiltede med sine 'hollandske rødder'. Vi modtog et hånende svar, hvori den nybagte politiker fremhævede, at han som borgmester for Teknik og Miljø faktisk ikke havde noget med Nederlandene at gøre, men at han nok skulle anvende de rette begreber, så snart han havde mulighed for det. Man kunne læse gennem linjerne, at det havde politikeren ikke den store lyst til.
Velan, Bondam, op på hesten! Nu får du mulighed for at vise hvad du er værd. Foreningen Nederlandsk Nu går selvfølgelig ud fra, at du som institutleder vil gøre en indsats for at oplyse danskere om de rigtige land- og sprogforholdene i Benelux, og vi vil gerne ved lejlighed have en god samtale med dig herom.
Wednesday, December 01, 2010, Dirk Evers