Troværdigt?
”Vi har for nylig besluttet, at de udenlandske lokaliteter, som har et officielt dansk navn, også skal hedde sådan i avisen”.
Det skrev Jyllands-Postens redaktør Tage Clausen i avisens rubrik Sprog fra 11. august 2009
Selvfølgelig var Foreningen Nederlandsk Nu meget glad for denne beslutning og derfor bad vi selvsamme Clausen om at tage stilling vedr. avisens fortsatte brug af ’Holland’ i stedet for det rigtige landenavn Nederlandene.
Det gjorde vi med en mail med følgende inhold:
København, 14. august 2009
Kære Tage Clausen, Sproget JP
Jeg har med interesse læst din artikel 'Hamborg/Hamburg' i rubrikken Sproget i JP fra 11. august 2009. Nu vil jeg bede dig om at tage stilling til den misvisende brug af 'Holland' for Nederlandene.
Jeg kan oplyse, at navnet Nederlandene hverken stammer fra en junta, som i Myanmar (Burma), eller er påduttet landet på anden diktatorisk vis. Nederlandene har altid heddet Nederlandene, og det er oven i købet en dansk betegnelse (se Udenrigsministeriets brug).
Desuden står Nederlandene for hele den nuværende stat og ikke kun for en del af landet. Det gør nemlig betegnelsen 'Holland', lige som for eks. England blot er en del af UK (Storbritannien).
Dansk Sprognævn medgiver, at Nederlandene er det korrekte navn, men at det ville være urimeligt at regne 'Holland' for forkert, fordi borgerne i Danmark nu engang altid har brugt denne betegnelse. Det er et mærkeligt standpunkt. Borgerne var jo også vant til eksempelvis Zaïre, men ikke desto mindre hedder det nu overalt og altid Congo igen.
Bortset fra det forhold, at det ikke kan være Sprognævnet der fastsætter landenavne, vil jeg spørge, hvorfor Nederlandene skulle være en undtagelse fra øvrig praksis i valg af landenavne?"
Desværre har Clausen ikke ville besvare denne opfordring. Heller ikke da vi rykkede for et svar. Clausen forblev nemlig tavs...... I mellemtiden fortsætter Jyllands-Posten ufortrødent med at anvende 'Holland' når der er tale om Nederlandene.
Nu vil vi spørge her på dette websted: synes Tage Clausen selv at det er troværdigt?
For en god ordens skyld overtager vi her også resten af hans artikel:
Det er ikke en fejl, men det er rigtigt, at vi i mange år kaldte byen for Hamburg. Årsagen fortoner sig lidt i historiens tåger, men det var noget med en tidligere redaktør, som ville markere forskellen mellem Hamborg og Flensborg, som skulle hedde Flensborg og ikke Flensburg, fordi den var en del af Sydslesvig, og - mente redaktøren - i virkeligheden dansk område.
Det er selvfølgelig lettere forvrøvlet, for Flensborg har ikke være dansk siden 1864 og bliver det næppe nogensinde igen uanset hedengangne redaktørers ønsketænkning.
Vi har for nylig besluttet, at de udenlandske lokaliteter, som har et officielt dansk navn, også skal hedde sådan i avisen.
Hvis man skulle kalde Hamborg for Hamburg, skulle man jo rent logisk også kalde det land, som den ligger i, for Deutschland, Italien skulle hedde Italia, hovedstaden Roma, Frankrig La France osv.
Af samme grund kalder vi ikke Helsingfors for Helsinki, for så skulle landet, som det ligger i, jo hedde Suomi.
Efter samme retningslinjer kalder vi ikke mere Hongkong for Hong Kong, selv om de lokale og folk med kendskab til kinesisk har gode argumenter for at skrive Hong Kong. Vi følger simpelthen dansk retskrivning, og det betyder, at vi anvender de autoriserede danske navne, hvis sådanne eksisterer.
Det er et emne, som kan vække voldsomme følelser, og vi har hørt protester mod, at vi kalder Venedig for Venedig og ikke Venezia. Her tillader ordbogen begge muligheder, men da Venedig trods sin tyske oprindelse lyder mere dansk end Venezia, vælger vi at kalde byen for Venedig.
I forbindelse med udlandsreportagen støder vi ind i andre problemer, for navne har ofte en eller anden politisk betydning, så man uden at ville det kommer til at give et bestemt politisk signal ved at vælge en bestemt stavemåde eller et bestemt navn.
Et sådant eksempel er Myanmar/Burma. Det er juntaen, der valgte, at landet igen skal hedde Myanmar, men ved at anvende dette navn ureflekteret overtager man juntaens terminologi og tilkendegiver dermed på sin vis en ufrivillig accept af styret. Derfor vælger vi som udgangspunkt at bruge begge betegnelser Myanmar/Burma.
Saturday, September 05, 2009, Wim Verseput